
Hanse 411
Produktionsår: 2003
Beliggenhed: Faaborg Funen Denmark
Værft: Hanse
Pris: 895 000 DKK
( 1 337 808 SEK / 119 906 € / 510 840 PLN )
En rigtig fin Hanse 411 med nye sejl, større motor og al forventelig komfort med et flot teakdæk
Hanse 411 # 62 2003
Hanse 411 er designet af det kendte og velrenommerede designerfirma Judel/Vrolijk, og blev bygget imellem 2001 og 2006.
Denne Hanse 41 er en 3 kabiners udgave, med 6 køjepladser og udstyret med en større 55 Hk Volvo Penta motor.
Båden er gennem de seneste 4 år opgraderet og vedligeholdt for et beløb på DKK 300.000, er således i en ganske fin stand og indeholder al den komfort du kan forvente af en 41 fods sejlbåd.
Fra bådens store cockpit, hvor der er god plads til besætningen, kommer du gennem nedgangen til bådens salon. Her er der et stort u-sofa arrangement omkring bordet. På modsatte side er der to lænestole med et mindre kortbord imellem.
Fra salonen går du frem mod bådens største kabine, hvor der ud over dobbeltkøjen er god skabs- og stuveplads. Der er herudover en lille bænk foran et bord med et spejl.
Længere agter i skibet findes kabyssen med en fin bordplads og to vaske med koldt- og varmt vand. Nedsænket i bordet er også køleskabet. Til højre for køkkenbordet findes komfuret med 2 blus og en ovn.
Bagerst er der to næsten identiske kahytter med hver en dobbeltkøje. Også i disse kahytter er der plads til bagagen.
Badeværelset har et næsten nyt elektrisk toilet der skyller med ferskvand til en holdingtank. Der er mulighed for at tage et varmt bad også her, ligesom på agterdækket.
Forhåbentligt skal det meste af tiden i båden tilbringes i cockpittet hvorfra alle sejl håndteres. Forsejlet rulles ind om forstaget, og storsejlet ligger i lazyjacken. Der er en selvstyrer der giver en god hånd med på vejen. Er vejret ikke helt godt i havn kan cockpitteltet sættes op og du får en herlig ”udestue”.
Ved ankring er der et elektrisk ankerspil i stævnen. Til hækankring findes et løst anker med tovværk.
Alt i alt en rigtig dejlig Hanse sejlbåd, med rigtig god plads, nye sejl og lige til at sejle med for sine nye ejere.
Judel/Vrolijk
Hanse Yacht AG
Volvo Penta D2-55
12,35 m
4,05 m
1,98 m
9700 kg
Lead
100 L
DE-YZG410621202
1,98 m
































