
Dragonfly 28 Sport
Produktionsår: 2012
Beliggenhed: Greve
Værft: Dragonfly
Pris: 795 000 DKK
( 1 164 881 SEK / 106 474 € / 455 575 PLN )
Solgt 2025-04-17
Dragonfly 28 Sport fra 2012
Dragonfly 28 Sport fra 2012 med helt ny 15 HK Mercury med 0 timer. Installeret i januar 2025.
Dragonfly 28 er en kvalitetsbåd fra Quornings Boats i Danmark. Værftet har bygget trimaraner siden begyndelsen af 1980'erne.
Dragonfly er lette performancebåde med god bo-komfort. Dragonfly 28 blev lanceret tilbage i 2009 og er blevet en kæmpe succes med over 200 solgte både til kunder i hele verden. Værftet har fundet et kompromis mellem rigtig god ydeevne og komfortabel indkvartering om bord.
En Dragonfly er en båd, der giver dig masser af sejlersjov, og er lige så velegnet til familie sejlads som den er en kapsejladsmaskine til den lidt øvede sejler.
Spørger du en flerskrogssejler om fordelene ved denne type båd, er svarene mange, men nogle svar skiller sig klart ud. Ydeevnen/farten under sejladsen, at den ikke lægger sig ned under sejlads, og at båden har en lav dybgang med ror og centerbord oppe. Du finder ind i nye bugter og undgår at mænge med andre på de ofte overfyldt ankerpladser, og så kan du sejle lige op på en sandstrand, hvilket er en stor fornøjelse for børnene!
Under dæk bliver du slået af den både luftige og rummelige salon med sit store salonbord. Her kan hele besætningen sagtens være, børnene kan bygge Lego, mens de voksne sejler uden ting falder på dørken. Kabyssen er opdelt i to dele med et modul om styrbord og et modul om bagbord, når du kommer ned i båden.
Om bagbord er der et gaskomfur med to brændere samt god opbevaringsplads i skabe og hylder. Om styrbord har du en vask samt yderligere opbevaring i skabe og hylder - Alt hvad familien har brug for! Denne båd har også et stort køleskab på ca. 70 l.
Under cockpittet er der en stor og flot køje på 2m x 0,85m. Salonen har to køjer i fuld længde, den ene kan gøres bredere. Længere fremme er der et toilet med septiktank og håndvask. Også her er der god skabsplads.
I stævnen er der en flot dobbeltkøje på 2m længde og 1,6m bredde i skulderhøjde.
Hele båden har relativt god opbevaringsplads. Men det er over dæk, at båden kommer til sin fulde ret.
Et meget rummeligt cockpit, der er lige så velegnet til kapsejlads som til de rolige dage med familien. I cockpittet er der to store stuverum til tovværk eller andet udstyr. Under låget til styrbords kistebænk er betjeningsanordningen til motoren. Motoren er forbundet til rorpinden, hvilket betyder, at båden er nem at manøvrere i havn for motor. De to store trampoliner mellem skrogene er populære at opholde sig på, og helt sikkert børnenes favorit med indbygget hoppetrampolin eller bare til at ligge og nyde det på en solskinsdag. Alle fittings og beslag er fra kendte leverandører og er af høj klasse.
Denne båd har en veloptimeret sejlgarderobe til feriesejlads og til kapsejlads. Alle sejl er velholdte med blandt andet nyt storsejl og fok fra 2017.
Båden er stort set selvforsynende med elektricitet med sin solcelle og har også opladning ved brug af motor. Alle skøder og løbende rig er blevet løbende opdateret. Motoren på denne båd er netop blevet skiftet til en ny 15HK Mercuri. Båden har nogle brugsspor, men er ellers rigtig flot.
Første ejer sælger, da han nu må gå i land.
Kig på den udførlige udstyrsliste som du kan downloade i pdf fra vores hjemmeside.
Tag kontakt til bådmægler Michael på tlf. 2148 8880 eller via mail michael@baadagent.dk for mere information eller for at booke en fremvisning.
Du kan se Sailmagazines anmeldelse af båden vi linket nedenfor:
https://www.sailmagazine.com/boats/dragonfly-28-sport
Børge Quorning
Quorning Boats ApS
Mercury F15 ELPT
9.05 m
6.5/2.54 m
1.7/0.4 m
2200 kg
12.0 m
12 L
68
DKQBO28068F212
1.83 m




















