Storebro SRC 380 Biscay
Produktionsår: 1999
Beliggenhed: Faaborg Funen
Værft: Storebro
Pris: 1 145 000 DKK
( 1 709 087 SEK / 153 172 € / 663 154 PLN )
En Storebro Royal Cruiser (SRC) hører til blandt de absolut fineste motoryachter. Kombinationen af gedigne materialer og solidt håndværk gør denne bådtype til noget helt særligt. Denne SRC 380 er ingen undtagelse
Storebro SRS 380 Biscay
En Storebro Royal Cruiser (SRC) hører til blandt de absolut fineste motoryachter. Kombinationen af gedigne materialer og solidt håndværk gør denne bådtype til noget helt særligt.
Denne SRC 380 er ingen undtagelse. Det smukke mahogni aptering er udført i en kvalitet, som kun ganske få snedkere kan matche.
Båden har kun haft to danske ejere og fremstår som et velpasset eksemplar.
De sidste 4 SRC 380 der blev bygget i 1999, er udstyret med den forlængede badeplatform agter. Dette er således gældende for denne båd.
Båden drives af to robuste Volvo Penta TAMD 63P-A-motorer med kun 1.285 driftstimer. Skrueakslerne bidrager til lavere vedligeholdelsesomkostninger end eksempelvis Z-drev, og motorerne fremstår i meget fin stand.
Fra den store badeplatform træder man ind på agterdækket, hvor en rummelig, overdækket ”udestue” giver god plads til bord og stole. Herfra er der adgang til både flybridge og salon, og båden har en helt ny hvid kaleche fra 2025.
Under agterdækket finder man et meget stort opbevaringsrum med plads til f.eks. cykler, el-løbehjul, en oppustelig gummibåd eller andet udstyr. Derudover er der flere mindre rum til tovværk og øvrigt grej.
Salonen er indrettet med en U-formet sofa og et flot bord i midten. På modsatte side er der skabe til glas og opbevaring samt TV, og under førersædet er der både vinkøler og barskab.
Førerpladsen byder på et godt udsyn, så båden kan manøvreres sikkert både i havn og på åbent vand.
Båden er udstyret med alle nødvendige instrumenter, herunder to nye Raymarine Axiom-plottere.
I 2025 blev de mekaniske motorbetjeninger udskiftet med elektroniske betjeninger både i cockpittet og på flybridgen — en markant forbedring, når båden skal manøvreres.
Fra salonen fører tre trin ned til kabyssen, som naturligvis har både varmt og koldt vand. Kabyssen er desuden udstyret med kombineret mikroovn og almindelig ovn, køleskab samt køleboks.
Originalt Storebro-porcelæn og tilhørende glas medfølger.
Fra kabyssen er der adgang til to kahytter samt separat toilet og bruser.
I stævnen ligger en stor kahyt med rigelig skabs- og opbevaringsplads samt direkte adgang til toilet og bruser.
På bagbord side findes endnu en kahyt med køjer og skabe.
Toilettet er tilsluttet holdingtank og kan derfor også benyttes, når båden ligger i havn.
Fra agterdækket er der adgang til flybridgen, hvor de nødvendige instrumenter til sikker navigation også findes. Sæderne kan bruges både til afslapning og solbadning.
Alt i alt fremstår båden velholdt og klar til mange nye oplevelser — både i havn og til søs.
J. Björklund (Hull) Winfried H. Wilke (Design)
AB Storebro Royal Cruiser
Volvo Penta
12,03 m
3,74 m
1,00 m
8000 kg
4,50 m
1000 L
3758
1,95 m
Volvo Penta TAMD 63P-A
1999
Diesel
1285
2
Fixes
Shaft
VP
Installed
Aft tent from 2025