Motor Sailor Ketch 45 Feet

Produktionsår: 1982

Beliggenhed: Stubbekøbing

Værft: One-Off

Pris: 595 000 DKK

( 914 572 SEK / 79 793 € )

Solgt 2021-10-07

Print

45 Fod One Off stål motorsejler fra 1982/99 i rigtig god stand klar til såvel jordomsejling som helårsboligen på vandet.

Denne helt utrolig veludstyrede og velbyggede One Off stål ketch med Junkerig er nu til at få fat i. Båden blev i sin tid konstrueret af Carl Nissen og oprindelig bygget som 33 fods ketch og siden i 1999 forlænget med 10 fod og samtidig rigget om til ketch rigget Junke. Båden er bygget i stål efter alle kunstens regler med Målebrev og er gennemgående isoleret med PU Skum, hvilket gør, at der ikke kommer fugt til stålet indefra og dermed forhindrer rust. Samtidigt giver det en glat overflade under dørken, som er let at holde ren og derudover muliggør tør stuvning af gods og proviant, hvor det er bedst – under dørken lavt i skibet.


Junke riggen er nærmest perfekt til en stål-motorsejler. Den giver mulighed for ren sejlads 100% for sejl med junkeriggens uhyre enkle håndtering, ligesom den fint fungerer i samarbejde med maskinen, og giver derved ekstra fart og sikrer økonomisk fremdrift også for motor. Læs evt. mere om denne rigtype HER

 

Skibet er bygget af nuværende ejer og var allerede i sin oprindelige form veludstyret, men ved dets forlængning i 1999 fik apteringen en opgradering til den nuværende helt fantastiske indretning med et kæmpe pantry/køkken i sammenhæng med den store salon/opholdsstue. Apteringen er ideel til langfart for 2, men også som helårsbolig til søs, da der er vandbåren centralvarme i hele skibet.

 

Alt på dæk er lavet til enkel håndtering uden behov for elektriske spil. Ankeret betjenes af det store ankerspil med 5:1 gearing, ligesom sejl og jolle betjenes af store simple spil, alle lavet i rustfrit stål. Til sejlads for sejl finder man også et Aries Vindror, så man undgår strøm til autopilot.

 

Det er let og sikkert at komme omkring på dækket med den høje lønning og gelænder, og til at holde vagten og slappe af, er der et permanent forhøjet overdækket cockpit på poopdækket med gode sæder og godt overblik. Til at sikre strøm om bord, er her såvel solceller som en vindmølle til at lade batterierne på den lange rejse eller på ankerpladsen.

 

Båden er løbende vedligeholdt, og i 2011 fik den en ny motor, som sikrer effektiv og tilforladelig fremdrift i mange år fremover.

 

Man kommer ned i den lyse dæksalon via en sikker nedgang fra poopdækket, og her er der et sofaarrangement i lækkert læder, her sidder man sikkert og varmt i læ, skulle vejret være lidt hårdt, da det også er muligt at sejle båden herfra. Læderhynderne er ikke bare lækre at sidde på, de er også praktiske, hvis man skulle komme ned i sit vådgear. Fra dæksalonen går man enten frem ned i køkken-alrummet eller agter ned til den store og rummelige agterkahyt med direkte adgang til skibets toilet og bad, samt til den hyggelige arbejdsplads om styrbord.

 

Pantryet/køkkenet er en oplevelse i sig selv, og her har man al den plads man behøver til at lave det simple eller det store festmåltid og samtidig være i kontakt med gæsterne i den store salon. Salonen fremme er så stor, at dersom man skulle ønske det, vil det være relativ simpelt at lave en mindre forkahyt med to ekstra sovepladser.

Hun er klar til den store rejse, eller som den perfekte bolig til søs!

Ikke ryger båd. Bådplads i Stubbekøbing kan evt. medgå i handelen.
 

Tag et kig på den udførlige udstyrsliste i pdf ovenfor og tag gerne kontakt til mægler for evt. yderligere information.

 

Båden vil også kunne ses i 360 graders billeder på vores virtuelle bådudstilling http://www.boatagentshow.com.

 

Data:

LOA 45' (13m72).

Bredde 3.30 m,

Dybgang 1.90 m,

Deplacement ca. 21 tons

 

Motor og tanke:

Beta Marine 60 HK ferskvandskølet motor, motortimer pt.: 808,1 time

Dieseltankkapacitet ca. 1000 ltr, fordelt på en dagtank på 160 ltr og to hovedtanke på hver 420 ltr.

Vandtankkapacitet ca 700 ltr, fordelt på fire tanke

Holdingtank på ca. 60 liter


Bemærk: Boatagent tager Covid 19 meget alvorligt, og alle fremvisninger vil blive gennemført under nøje overvejelse og i henhold til myndighedernes anbefalinger. Enhver, der ikke føler sig helt rask, bør til enhver tid blive hjemme.

Nøglefakta: Motor Sailor Ketch 45 Feet
Designer

Carl Nissen

Værft

Erik Larsen

Engine

Beta 60 TMC260

Længde

13.72 m

Bredde

3.30 m

Dybgang

1.90 m

Deplacement

21000 kg

Brændstof

1000 L

Skrog nummer

1